Ingen beundring for manipulerende mennesker, tak

I går skrev jeg denne kommentar til en artikel af Anne Sofie Allarp, som jeg ellers er ret glad for i den vanvittige verden jeg lever i.

“Denne beundring, og leflen for mennesker der er dygtige til at tage røven på, eller pænere, manipulere andre, er trættende. Jeg har ikke læst artiklen, men det er en udbredt tendens.”

Jeg har ikke læst artiklen, men når hun skriver at det er en slags “hyldest” i sin egen kommentar, fik jeg lyst til at skrive.

Jeg ser ingen grund til at beundre manipulerende kyniske mennesker. Der er derimod god grund til at analysere og forstå hvilke karakteregenskaber der ligger til grund for deres ageren, for når man forstår, bliver det lettere at undgå at blive manipuleret.

Men det er åbenbart ikke comme li faut at psykoanalysere politikere, for det har vi jo ikke forudsætninger for, siger nogen.

Men vi må gerne tale om det taktiske spil, som var det en ligegyldig fodboldkamp.

En fodboldkamp er uden konsekvenser, og resultatet er givet på forhånd. Der er kun tre muligheder. Enten vinder hold A eller hold B, eller også bliver det uafgjort, men det betyder intet.

Men politiske beslutninger påvirker rigtige levende mennesker i den virkelige verden.

For personer som Mette Frederiksen er målet magten, så hun kan indføre lovgivning der giver hende mere – magt.

Hvilke konsekvenser det har for dem der skal leve med disse absurditeter, altså rigtige levende mennesker, på lang og på kort sigt, er ikke vigtigt og betyder intet for hende.

Crede et Vicisti – Tro og Vind