Jeg er ikke bange

Er jeg den eneste der ikke kan tage de folk alvorligt der hoppede på Corona historien for 4-5 år siden, når de i dag forsøger at analysere krigsspillet i det gamle sovjet?

Kan du huske den gamle dansktop-sang: Tom, Tom kære Tom, indsunget af Irene Kloster i 1971? Nej? Det kan jeg godt forstå.

Lad mig bruge eksemplet Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, der åd coronahistorien med hud og hår. Mit gæt er at han i de to ca. 2 år vanviddet stod på, regelmæssigt havde næseblod fordi han blev testet 4 gange om ugen, og det ville ikke undre mig hvis han havde sin mobiltelefon gaffatapet permanent til sit håndled, så han kunne se når testresultaterne tikkede ind, og med stolthed vise sit coronapas frem, der viste all-clear. Senere anbefalede han entusiastisk alle, også børn, at blive vaccineret – så de ikke slog deres oldemor ihjel. Det er menneskeligt at fejle, men disse mennesker har aldrig sagt undskyld, vi tog fejl. De vil faktisk helst slet ikke tale om det, men blot forbigå den tid i tavshed, mens de nu er sprunget ud som militære analytikere.

Det gik ud over Tom, men tag det ikke personligt, for han var så sandelig ikke den eneste. Jeg har blot valgt ham som syndebuk fordi jeg har fulgt ham i længere tid. Men det gør jeg ikke mere.

Og nu er der måske stadig nogen, der tager ham alvorligt og lytter, når han analyserer krigen østpå og forholder sig til et præsidentskifte i USA.

Findes der en PCR test der kan afgøre om folk er ramt af TDS?

Fordelen ved PCR testen er at dens følsomhed kan justeres efter forgodtbefindende, så stort set alle tester positive.

Jeg kan forstå at jeg bør være bange for den russiske diktator. For krig – nu også atomkrig.

Jeg kan ikke mærke angsten.

Jeg kan godt forstå at danskerne er bange for D.T., for han er en disruptor, men det tager lille konsensus Danmark ingen skade af – tværtimod. Det er sundt og vældigt underholdende.

Og det bliver helt givet udnyttet til at fjerne mere af din og min frihed. Vær sikker på det.

Er det fordi jeg er blevet følelsesløs af for meget frygt? Har jeg fortrængt den ind i min jungianske underbevidstheds dybe skygger?

I 2020 skulle jeg være bange for en virus der hed Sars-CoV2. Jeg kunne blive syg, sagde de i fjernsynet. Men jeg var ikke bange. Jeg blev ikke syg. Jeg lever stadig. Jeg så ikke fjernsyn.

Er der ikke noget du er bange for Jes?, vil nogen måske spørge. Jo da, mange ting.

Alvorlige sygdomme eksempelvis – men ikke medieskabte. At miste dem jeg elsker.

1 måned og 4 dage efter jeg blev født, udspillede der sig et drama i verden, der truede med at starte en ny verdenskrig, i værste fald en atomkrig.

Jeg tænker naturligvis på Cubakrisen, da sovjets leder Nikita Khrusjtjov havde lavet en aftale om at sætte missiler op på Cuba, få kilometer fra USA’s sydkyst. USA’s præsident J. F. Kennedy ville ikke høre tale om det, og fremsatte et forslag der gjorde at projektet blev aflyst, russerne sejlede hjem igen og brugte missilerne til noget andet.

Jeg husker ikke meget fra den periode, jeg brugte tiden på at spise, sove og gøre i bleen, men måske har jeg hørt radioudsendelser, eller tv, som jeg ikke forstod, men som måske alligevel trængte ind i min underbevidsthed. Mit liv er ikke meget anderledes nu, bortset fra at jeg selv kan gå på toilettet – endnu. Og jeg kan slukke for tv og radio – og tro mig, det har jeg gjort for mange år siden.

Kennedy kunne ikke klare at Khrusjtjovs missiler stod i hans baghave, men jeg lærte at leve med at de stod i min. Måske hærdede det mig, måske fortrængte jeg det, måske forstod jeg det bare ikke.

En af de metoder, der kan fjerne angst, er at se den i øjnene.

Det er den samme metode som nogle få af os benyttede under corona-tiden.

Man undersøger sagen udenfor boblen. Lyt ikke til massemedierne, for det er der ingen grund til. Så opdager man nuancer, ny viden, andre vinkler, og så ser verden helt anderledes ud. Den er meget mere kompliceret og nuanceret.

Lyt til Jeffrey Sachs og Robert F. Kennedy Jr. eksempelvis, men gør det i nattens mulm og mørke og med headset, ellers risikerer du at blive stemplet som konspirationsteoretiker, landsforræder, eller det der er værre. Nuancer er blasfemi og kan føre til en dødsdom ved offentlig stening.

Men Mette F siger jo, at fred er farligere end krig.

Frygt aktiverer reptilhjernen og giver tunnelsyn. Og det er der, de gerne vil have os.

Så det skulle være en dårlig ide at have samtaler med dem, man er uenig med?

Det har jeg svært ved at forstå.

Og det er åbenbart den slags, en stor del af landets befolkning lytter til.

Det er skræmmende, men jeg er ikke bange. Jeg har vænnet mig til det.

Hvis du mod forventning læser dette, Tom, så tag det ikke personligt, det en bred kritik der gælder alle i medieboblen. Jeg har blot valgt dig som en arketype, for nu at blive i det jungianske univers.

Og jeg havde bare brug for at lette mit hjerte og fortælle at jeg ikke er bange.

Har du lyst til at høre sangen Tom Tom, Kære Tom, er der link til den i kommentarfeltet.