Promyndighedsfundamentalisme
Det er lørdag. Jeg har sovet meget længe. Det er atypisk, men der er forandringer i luften, så det er nok årsagen til at jeg var lidt bagud i søvnregnskabet fra den forløbne uge 🙂
Af og til får jeg øje på ord eller udtryk jeg godt kan lide – og så tænker jeg lidt over dem, og måske skriver om dem.
Forleden var det ordet “konduite” jeg blev fascineret af og for ganske få dage siden, så det konstruerede ord “Promyndighedsfundamentalisme”. Det sidste er meget aktuelt.
I min ret behagelige forsovede 😀 tilstand, her i sofaen, fik jeg lyst til at skrive lidt om mit eget sprog. Fordi jeg ofte i irritation lader mig rive med og kalder folk som Mette F. for narcissister og psykopater og andet og nedgør andre der har en anden mening end jeg. Og det er også fuldt fortjent og jeg mener det jeg skriver, men jeg tænker om det i virkeligheden er kontraproduktivt. Kommer man længere med et høfligt sprog? Det tror jeg.
I denne tids debat er den største mester i selvbeherskelsens ædle kunst, lægen Christine Stabell Benn, men herunder giver jeg et godt eksempel på sproglig tilbageholdenhed fra Anne Sofie Allarp der også er virkelig dygtig:
“Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været i et mere demokratisk naivt land end vores. Og jeg har været i 60 lande, boet på 4 kontinenter. Måske er det derfor, vi hele tiden scorer så højt på lykke. Fordi vi simpelthen har svært ved at skelne mellem magt og hygge. Det er så bizart.”
Forfatteren Aldous Huxley skrev bogen “Fagre Nye Verden” i 1931, altså før George Orwell skrev “1984” og i modsætning til Orwell der vel mente at undertrykkerne i et totalitært system, som vi tilsyneladende nærmer os, bruger voldelige metoder, mente Huxley i sin historie, at det sker med et lykkeskabende medikament der hedder “Soma”, tilfældig sex og anden underholdning.
Det jeg har forstået på Huxley, ved at høre interviews med ham, er at han mener at underholdningen vil bedøve folk og gøre at de ikke opdager at deres rettigheder bliver fjernet og at de også er helt ligeglade – så længe de fyldes med “Soma”.
Måske har jeg ikke helt fattet det? På den måde formes mennesker der er nemme at kontrollere og perfekte forbrugere, og som i deres tilfredshed, sandsynligvis aldrig vil gøre oprør.
Crede et Vicisti – Tro og Vind