Sandheden i sofaen

På en måde skammer jeg mig lidt, for jeg sidder her i min sofa og skriver historier fra mit lille liv, og navlebeskuer, og bagudskuer, forsøger at give slip på alle negative indtryk i mit sind. Når jeg en sjælden gang kigger ud over kanten af sofaen, kan jeg skimte en verden i frygt og bekymring. Mit lille bidrag til en bedre verden er at jeg er blevet meningsløs.

Jeg fortæller om de ting der fylder noget i mit liv, at jeg eksempelvis har opsagt mit job, uden at have et andet. Jeg er ikke et spontant menneske. Jeg overvejer mine handlinger. Når jeg siger mit job op uden at have noget andet, er det ikke noget jeg tager let. Det fylder meget.

Inderst inde forventer jeg måske at beslutningen bliver fulgt af klapsalver, trompetfanfarer og englekor, at alt bliver badet i et kraftigt lys og jeg bliver opfyldt af en euforisk lykkefølelse.

Men jeg vidste godt, at det ikke ville ske. Livet går videre, alt er som før, og alligevel ikke helt.

At tage beslutningen og gennemføre den, er en tillidserklæring. Indrømmet, jeg har også livremmen og selerne spændt. A-kassen, en fornuftig opsparing og et minimalistisk liv med få udgifter, gør risikoen lille. Der går noget tid inden jeg ender på gaden.

Men alligevel, er ængstelsen der.

I går så jeg tilfældigt et interview med forfatteren Lars Muhl, og han fortalte sin historie som jeg kender så godt, og som stadig rører mig, og jeg erindrede hans historie om dengang hans mentor bad ham fylde sin rygsæk med tunge sten og bære dem op på bjerget.

Hver sten fik tildelt en symbolsk betydning, noget han skulle give slip på. Han kastede stenene ud over bjergsiden, en efter en, vel vidende at det ikke er så enkelt. At det er en kontinuerlig proces, noget man skal gøre igen og igen. Men det var en start.

Jeg skal i gang med at finde et nyt job, jeg skal skabe en indtægt. Jeg skal være aktiv, jeg skal fortælle verden at jeg er her og at jeg har noget at byde på.

Jeg er fascineret af Michael Singers tanker og bøger, blandt andet “The Surrender Experiment”.  Singer gør meget ud af at fortælle, hvor lidt man egentlig har kontrol over.

Vi har ikke skabt universet, kroppens komplicerede processer fungerer helt uden vores  indblanding, milliarder mennesker handler og beslutter, uden vi har det mindste indflydelse på det.

Han forklarer at overgivelse ikke betyder at man skal finde sig i alt hvad verden byder, ikke se bort fra sine egne behov. Man skal stadig respektere sine egne grænser, men i stedet vente med at reagere instinktivt, ud fra sine præferencer og frygt, og give beslutningen mere tid, mere afstand.

Præferencer, meninger, eller overbevisninger.

Det er sjældent jeg fortryder noget, for jeg kan næsten altid finde noget positivt i det negative. Men jeg fortryder, at jeg sagde ja til det job jeg har nu, og som jeg nu har opsagt.

Det gik så nemt og hurtigt, da behovet for et nyt job opstod, og jeg var da også i tvivl om det var et godt tegn eller en advarsel. Set i bagklogskabens klare lys, skulle jeg have sagt nej, og ventet.

Alt, hvad jeg arbejder med nu, handler om at give slip og overgivelse.

Præferencer, meninger, eller overbevisninger er filtre.

I bogen jeg lytter til i øjeblikket: “Feed the Wolf. Befriending Our Fears in the Way of Saint Francis, fortælles en historie om en familie med 2 katte der flytter fra en lejlighed i et højhus til et hus med have. De forventede at kattene ville finde den nye udsigt, med fugle, insekter og andet, spændende, men de var ikke interesseret. De var blevet konditioneret til at livet uden for vinduerne var skyskrabere og fly, som de ingen interesse havde for, og de så slet ikke det nye og spændende i deres nye hjem.

Selvfølgelig har jeg stadig mine meninger, men jeg øver mig i at lægge dem væk.

Jeg bruger meget tid på at give slip. Letting Go. Surrender. Det føles som det rigtige at gøre.

Jeg sidder i sofaen og mediterer, reflekterer og fordyber mig i relevante emner, lydbøger, videopodcasts og temaet er det samme.

Præferencer, meninger, eller overbevisninger skaber små sandheder, små virkeligheder. Men måske er der en overordnet sandhed?

Lige om lidt rejser jeg mig fra sofaen … 

Crede et Vicisti – Tro og Vind